Det summede med liv, snak og stemning i Kulturhavnen, da 150 deltagere var mødt op til et dialog-arrangement omkring udviklingspolitikken og planstrategien VORES GRIBSKOV.
VORES GRIBSKOV blev vedtaget i foråret. Den rummer ambitioner og målsætninger, der beskriver, hvordan Gribskov skal se ud i fremtiden. Et kernepunkt i udviklingspolitikken er fællesskab. Derfor havde Byrådet inviteret kommunens borgere til at dele deres idéer
til gårdagens arrangement.
Vi vil gerne sige tak til alle, der mødte op - hvad end de repræsenterede en forening, en virksomhed, en institution eller bare sig selv. Vores lokalpolitikere var meget glade for de gode input og idéer, der blev vekslet mellem bordene - og baseret på de samtaler, der fandt sted, var der også flere foreninger i Gribskov, der knyttede nye bånd.
Her kan du se den indledende præsentation samt præsentationen af de dialog-emner, der blev behandlet under mødet.