Få hjælp til MitID til åbent hus i juni

Publiceret 02-06-2022

Mit erstatter NemID fra 30. juni. Skift til MitID allerede i dag på mitid.dk - eller få hjælp, når Borgerservice har åbent hus i juni

Fra den 30. juni skal du ikke længere bruge NemID, når du laver betalinger, underskriver dokumenter digitalt fx fra kommunen, logger på netbank eller foretager andre køb på nettet.  

Mit erstatter nemlig det nuværende NemID. Det betyder, at du skal oprette et personligt MitID, for at du fortsat kan bruge de digitale services og tjenester, som du bruger i dag.

Det betyder også, at borgere, som ikke bruger NemID digitalt i dag via en app, men i stedet bruger et fysisk nøglekort, ikke længere kan bruge denne løsning fremover.

Få MitID let og hurtigt hjemmefra 

Mange kan selv klare overgangen til MitID hjemmefra. Log på din netbank eller gå på MitID.dk. Du må gerne søge hjælp hos en, du stoler på: Et familiemedlem, en god ven, en støtteperson, værge eller en kontaktperson. Men MitID er personligt, og derfor er det vigtigt, at du ikke deler koder eller bruger-ID – hverken til MitID eller NemID – med andre.

Læs mere om at hjælpe andre med MitID her: https://www.mitid.dk/hjaelp-andre/ 

Få hjælp i Borgerservice i juni  

Har du brug for hjælp, holder Borgerservice åbent hus tre dage i juni, hvor du vil kunne få svar på dine spørgsmål om MitID og hjælp til at oprette dit personlige log-in:  

  • Tirsdag den 7. juni 2022 fra kl. 9.00-12.00
  • Torsdag den 16. juni 2022 fra kl. 14:30-17.30
  • Tirsdag den 21. juni 2022 fra kl. 9.00-12.00

Alle dage i Borgerservice på Rådhusvej 3, 3200 Helsinge.

Husk legitimation  

I Borgerservice skal du medbringe gyldig legitimation i form af enten pas, kørekort, opholdskort med billede udstedt i Danmark eller nationalt identitetskort. Har du ikke et af disse, skal du medbringe to af følgende dokumenter: person-/ dåbs-/ navneattest, sundhedskort, bopælsattest.

Du kan kun få MitID, hvis du har dansk CPR-nummer.

Sidste frist til oktober  

Selvom MitID erstatter NemID fra den 30. juni, er sidste frist for at komme over på den nye løsning først den 31. oktober 2022.

Efter denne dato vil du ikke længere kunne bruge NemID. Men allerede i dag har mange banker og andre udfaset NemID og beder deres kunder om at bruge MitID for at kunne logge på. Du kan læse mere om overgangen til MitID og hvordan du kan få hjælp på denne side.