Bliv vaccineret mod Corona uden tidsbestilling tirsdag 26. oktober

Publiceret 20-10-2021

Gribskov Kommune gør det nu lettere for alle at blive vaccineret mod corona. Uanset om man mangler alle stik eller kun et enkelt, så kan man tirsdag 26. oktober blive vaccineret i Gribskovhallen i Græsted. Kommunen er klar til at udvide med flere dage og tidspunkter.

 

Mangler du 1., 2. eller 3. stik, så kan du tirsdag 26. oktober blive vaccineret uden tidsbestilling i Gribskovhallen i Græsted mellem klokken 9 og 13.

Formålet med at tilbyde vaccine mod corona uden tidsbestilling er at få endnu flere til at blive vaccineret, så smittetallet bliver holdt nede og flere undgår at blive alvorligt syge.

Kommunen er klar til at finde flere dage og tidspunkter, så flere får mulighed for at blive vaccineret. 

Det er kun borgere, der har modtaget en invitation til tredje stik fra Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut, der kan få det. 1. og 2. stik kan alle få nu.

Gribskovhallen ligger på Larsensvej i Græsted.

Læs mere om vaccination mod Covid-19 her

Kontakt

Lotte Gille
Sygeplejefaglig leder