Nu kan du blive vaccineret mod corona i Gribskovhallen om aftenen

Publiceret 18-11-2021

Det er muligt at blive vaccineret mellem klokken 15 og 20 tirsdag 7. december og tirsdag 21. december i Gribskovhallen i Græsted. Derudover kan man blive vaccineret de næste fem tirsdage om formiddagen. Husk, at du skal bestille tid til at blive vaccineret.

Flere borgere har efterspurgt muligheden for at blive vaccineret uden for normal arbejdstid i Gribskovhallen i Græsted. Det ønske bliver nu opfyldt.


I første omgang er der mulighed for at blive vaccineret fra klokken 15 til 20 to dage i december nemlig:

  • 7. december fra klokken 15 til 20
  • 21. december fra klokken 15 til 20

 

Vaccination tirsdage om formiddagen

Derudover vil der fortsat være mulighed for at blive vaccineret i Gribskovhallen tirsdage om formiddagen. Det drejer sig indtil videre om:

 

  • 23. november fra klokken 9 til 13
  • 30. november fra klokken 9 til 13
  • 7. december fra klokken 9 til 13
  • 14. december fra klokken 9 til 13
  • 21. december fra klokken 9 til 13

 

Gribskov Kommune vurderer sammen med Hovedstadens vaccinationsteams løbende behovet for at finde flere datoer og tidspunkter.

Du skal bestille tid til at blive vaccineret i Gribskovhallen. Det gør du på www.vacciner.dk