Gribskovhallen bliver permanent testcenter fra 15. marts

Publiceret 11-03-2021

Borgere i Gribskov Kommune kan fra mandag 15. marts blive testet hver dag i Gribskovhallen i Græsted. Her er både tider om morgenen og om aftenen. Det kræver ingen tidsbestilling. Det er en PCR-test med svar inden for 15 timer.

Fremover kan man blive testet for coronavirus hver dag i Gribskovhallen på Larsensvej i Græsted.

Regionen har nemlig besluttet at gøre Gribskovhallen til permanent testcenter fra mandag 15. marts, og her er det både muligt at blive testet om dagen og aftenen. Mandag, onsdag, fredag og søndag kan man blive testet mellem klokken 8 og 13.30, mens man tirsdag, torsdag og lørdag kan blive testet mellem klokken 15.30 og 21.

Testen er en PCR-test, som er den, der tages i halsen. Man får svar inden for cirka 15 timer.
Testen foregår inde i sidelokalet, og aldersgrænsen er 2 år. Børn under 15 år skal have en voksen med.

Der er ingen tidsbestilling.

FAKTA
Åbningstider fra 15. marts: Det permanentet testcenter i Gribskovhallen
Mandage: kl. 08.00-13.30
Tirsdage: kl. 15.30-21.00
Onsdage: kl. 08.00-13.30
Torsdage: kl. 15.30-21.00
Fredage: kl. 08.00-13.30
Lørdage: kl. 15.30-21.00
Søndage: kl. 08.00-13.30