Virtuel temadag om teenageliv og seksualitet

02jun

Er du forældre eller pårørende til en teenager? Vil du blive klogere på overgangen fra barn til ung voksen?

Nogle unge rammes rigtig hårdt af livet som teenager. Nogle har underliggende sårbarheder, som kommer frem i lyset, og andre er uheldige med bestemte omstændigheder, der komplicerer udviklingen fra barn til ung voksen. Nogle kan føle sig ensomme, nogle kan frygte for fremtiden, nogle kan lukke om sig selv mens andre kan have meget social kontakt for netop ikke at blive overladt til sig selv. Unge med udviklingsforstyrrelser (ASF eller ADHD/ADD) har ofte særlige forløb, som kan være vanskelige at forstå og hjælpe dem med.

Derfor inviterer vi onsdag den 2. juni kl. 15.00-17.00 forældre og/eller pårørende til teenagere til en virtuel temadag, hvor en psykolog vil holde oplæg og besvare spørgsmål om teenageliv og seksualitet.

Yderligere information
Temadagen foregår via Teams og varer ca. 2 timer inkl. pause.
Temadagen er online, offentlig og tilgængelig for alle forældre og/eller pårørende til børn eller unge i teenagealderen.

Deltagelse er frivillig og du kan byde ind med spørgsmål eller råd til de andre deltagere eller blot lytte og modtage vejledning.

På den måde håber vi at imødekomme de udfordringer som teenageperioden kan frembringe hos jer familier og etablere et virtuelt sparringsrum blandt jer, der er berørte.

Psykolog Maria Wulff holder oplæg og stiller sin viden til rådighed for spørgsmål, sparring og inspiration. Maria Wulff arbejder i Center for Dagtilbud og Skoler og beskæftiger sig primært med læring og sociale børnefællesskaber. 

Temadagen sætter fokus på den udfordrende udvikling fra barn til ung voksen. Hvordan teenagelivet generelt forløber, har også indflydelse på den unges kønsidentitets- og seksuelle udvikling, som kan være en smertelig proces at gennemgå. Vi fortæller om afvigelser fra den mest almindelige udvikling både socialt, følelsesmæssigt og seksuelt, samt om hvordan du bedst kan støtte din teenagers egen vej igennem ungdomsårene.

Deltag i temadagen for forældre/pårørende til teenagere onsdag den 2. juni kl. 15.00-17.00 via nedenstående link

Klik her for at deltage i temadagen 

Læs mere om temaarrangementer i Gribskov Kommune