Fripas til børn og unge

Publiceret 14-06-2021

Gribskov kommune giver i 2021 mulighed for fripas til idræts- og kulturaktiviteter i ferieperioden for børn og unge op til 18 år.

Gribskov kommune ønsker at støtte op om, at alle børn og unge får gode oplevelser i deres ferier.
Ikke alle har lige muligheder for at deltage i ferieaktiviteter og derfor har udvalget for Ældre, Social og Sundhed i Gribskov kommune afsat en pulje til at støtte ferieaktiviteter for børn og unge bosiddende i kommunen.


Hvem kan søge puljen?

Puljen er målrettet børn og unge af forældre, der ikke har økonomisk råderum til, at de kan deltage i aktiviteter i ferieperioden. Det kan fx være til fodboldskole, gymnastik camp, danse camp, ride lejr, spejderlejr eller anden organiseret ferieaktivitet. Der kan både søges støtte til endagsaktiviteter og aktiviteter, der varer flere dage. Puljen dækker resten af 2021.


Få inspiration via sommerferiekataloget i Gribskov.

Du finder kataloget over sommerferieaktiviteter her


For at opnå støtte, skal aktiviteten være organiseret af en forening, organisation eller virksomhed og barnet/den unge skal være bosiddende i Gribskov kommune.
Aktiviteten kan godt foregå uden for kommunen.

Der kan max gives støtte op til kr. 2000.- pr. barn/ung.
Der kan godt ansøges til flere aktiviteter, bare det samlet holder sig inden for beløbet.
Ansøges der om flere aktiviteter, skal der udfyldes et ansøgningsskema pr. aktivitet.


Hvordan søger du puljen?

Hvis du ønsker at ansøge om fripas, gør du følgende:

  1. Find ud af hvilken aktivitet barnet/den unge ønsker at deltage i (kig fx sommerferiekataloget
  2. Kontakt arrangøren af aktiviteten og gør opmærksom på, at du ønsker at søge fripas til dit barn/den unge.
  3. Arrangøren/foreningen udfylder ansøgningsskema (bemærk at oplysninger om barn og kontakt til forældre skal oplyses) og sender til Gribskov Kommune.
    Se her hvilke oplysninger arrangøren skal bruge på barnet/den unge. Link til ansøgningsskema her
  4. Center for Erhverv Fritid og Kultur behandler ansøgningen og giver svar tilbage til arrangøren og ansøger.
  5. Ved tilsagn udbetales beløbet til arrangørens CVR nr.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail til kultur-fritid@gribskov.dk