Vaccination 2025

Vaccination mod influenza og Covid-19

Er du over 65 år, eller i særlig risiko for at blive alvorligt syg med influenza eller covid-19? Så kan du blive vaccineret mod influenza og covid-19.

Danskere over 65 år og særligt sårbare grupper kan fra 1. oktober 2025 til 20. december 2025 blive vaccineret mod influenza og covid-19 på regionale vaccinationssteder. Du skal selv bestille tid til vaccination, og du skal selv sørge for transport til et af regionens vaccinationscentre.

Du booker tid ved at logge ind med MitID på www.vacciner.dk

Der er også oprettet et bookingtelefon, målrettet borgere, som har brug for hjælp til at booke eller ændre tid:
Tlf. 38 64 99 01
Telefonen er åben alle hverdage 09.00-15.30

Gribskov Kommune kan ikke hjælpe med at booke vaccinetid.

Du kan finde det vaccinationssted, som er tættest på dig på Sundhedsstyrelsens oversigt:

Kort over vaccinationssteder

Hvis du selv, eller med hjælp fra pårørende, plejer at håndtere kørsel til lægebesøg, så skal du som udgangspunkt også det i forbindelse med vaccination.
Du skal derfor undersøge med dine pårørende og din øvrige omgangskreds, om du kan få hjælp til kørsel, hvis du ikke kan benytte Flextur eller er bevilget Flexhandicap.

Hvis du ikke kan benytte kollektiv transport, ikke har pårørende til at hjælpe dig, og ikke er bevilget flexhandikap, kan du benytte dig af Flextrafik.

Du kan bestille flextrafik via.

  • flextrafik.dk
  • Telefon: 70262727
    Mandag-fredag 7-18, weekend 8-18
  • Flextrafik app’en

Du skal bestille din flextrafik senest to timer før ønsket afhentning.

Hvis du bestiller tid via. telefon skal du betale kontant til chaufføren inden turens start.

Du skal selv kunne komme fra din bolig til kantstenen og rundt på vaccinationscentret.

Du kan medbringe hjælpemidler som rollator, kørestol og el-kørestol. Husk at oplyse det, når du bestiller.

Du kan medbringe en ledsager. Du skal være opmærksom på at bestille plads til ledsageren, hvis du benytter Flextur. Du skal selv betale for ledsageren.

Flexhandicap

Du kan køre med Flexhandicap til vaccination. 
Du kan ikke få bevilget ekstra ture.
Du bestiller selv tid til vaccination og kørsel

Hvis du har fysiske eller psykiske udfordringer, der gør at du ikke kan forlade din egen bolig, også med ledsagelse, kan du blive vaccineret i hjemmet. 

Du og en pårørende skal selv bestille tid til hjemmevaccination. Det gør i ved at ringe på telefon 38 69 89 42.
Telefonen har åbent på hverdage fra kl. 09:00 – 14:00.

Fra 1. november er åbningstiden hverdage fra kl. 09.00 til 12:00. Der er ikke mulighed for digital bestilling af hjemmevaccination.

 

Du kan finde flere informationer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Vaccination - Sundhedsstyrelsen

Senest opdateret 10-09-2025

Hjemmevaccination

Regionen tilbyder kun vaccination i hjemmet til borgere, der grundet enten fysiske eller psykiske udfordringer ikke kan forlade egen bolig - ej heller med ledsagelse.

Hvis du skal vaccineres i hjemmet, skal du kontakte Akutberedskabet, som koordinerer årets hjemmevaccination.

Book hjemmevaccination telefonisk på telefon: 38 69 89 42
Telefonen har åbent på hverdage mellem kl. 9.00 og 14.00.