Hvornår må du skøjte på søer i Gribskov Kommune?

Du skal være varsom med, hvilke søer du skøjter på om vinteren. Læs hvilke søer, som kommunen åbner for at skøjte på om vinteren.

I Gribskov Kommune måler vi is-tykkelsen på 4 søer. Isen skal være over 13 cm tyk, før der kan åbnes for færdsel på isen. Du må KUN gå ud på isen, hvis skiltet "Færdsel på isen er tilladt" er sat op.

Aktuel vinter-status 2021 - Seneste måling 17. februar 2021

  • Helsinge Gadekær: IKKE åben for skøjtning
  • Søen i Græsted Folkepark: IKKE for skøjtning på hele søen
  • Arresø ved Ramløse Havn: IKKE åben for skøjtning inden for eller uden for afspærring
  • Lergravsøen i Dronningmølle: IKKE åben for skøjtning

Gode råd

Selv når det er tilladt at gå på isen, skal du være opmærksom!

  • Brug altid din sunde fornuft. Vejret kan pludselig slå om og ændre på isens tykkelse
  • Tykkelsen er kun passende til skøjteløb og gåture. Der kan stadig opstå farlige situationer, hvis mange mennesker går sammen ud på isen, eller hvis du danser eller hopper på isen.

Advarsel - her tjekker vi ikke

På følgende søer/gadekær måler kommunen ikke og vil derfor ikke blive åbnet for færdsel:

Annisse gadekær, Dragstrup gadekær, Ramløse gadekær, Esbønderup gadekær, Græsted gadekær, Smidstrup gadekær, Udsholt gadekær, Vejby gadekær, Holløse Bredning, Alsønderup Engsø og Solbjerg Engsø.

Læs mere om sikkerhed

Sikkerhverdag.dk