Vandløb og dræn

Gribskov Kommune er vandløbsmyndighed for alle typer vandløb i kommunen, herunder åbne og rørlagte vandløb, gravede kanaler og dræn. Det betyder, at det er vandløbsmyndigheden, der skal give tilladelse til blandt andet regulering eller restaurering af vandløb. Vandløbsmyndigheden kan også hjælpe, hvis der opstår tvivl eller uenigheder om vedligeholdelsen af vandløb

I Gribskov Kommune har vi omkring 155 km offentlige vandløb, som kommunen vedligeholder. Herudover kommer alle de private vandløb.

Der skelnes ifølge vandløbsloven mellem offentlige og private vandløb:

De offentlige vandløb: er vandløb, som byrådet har udpeget som offentlige, da de vurderes at have stor offentlig interesse. Derfor vedligeholder kommunen disse. 

De private vandløb: skal som hovedregel vedligeholdes af grundejer. Dette indebærer både at udføre og at betale for vedligeholdelsesarbejdet. 

Herunder kan du læse mere om lovgivningen og vedligeholdelse af offentlige og private vandløb

Offentlige vandløb

Private vandløb

Du finder vandløb, dræn og vejafvanding her

Ansøg om ændring af vandløb

Hvis du vil omlægge et vandløb, etablere et nyt, nedlægge eller på anden måde vil lave ændringer af vandløb, kræver det en tilladelse, hvis

  • Tiltag der kan ændre vandføringsevnen
  • Ændringer af vandløbets forløb eller tværsnit
  • Etablering af broer, overkørsler samt skråningssikring
  • Krydsning af vandløbet med rørledninger, kabler og lignende
  • Terrænændringer, der ændrer den overfladiske afstrømning
  • Etablering af faste hegn, bygninger, beplantninger og lignende tættere end 5 m. fra vandløbets øverste kant
  • Etablering af vandingssteder
  • Restaurering og regulering
  • Fjernelse af beplantning i 2 m. bræmmen.

Ansøg her

Ansøg om tilladelse til at krydse et vandløb 

Hvis du i forbindelse med anlæg af rør, kabler eller lignende har behov for at krydse et offentligt vandløb, så skal du ansøge om en krydsningstilladelse. Tilladelsen skal sikre, at krydsning sker uden væsentlig indvirkning på vandløbets tilstand og muligheden for vedligehold. Udover krydsningstilladelsen skal du også sørge for at indhente tilladelse fra eventuelle lodsejere, som er berørte af krydsningen. 

Ansøg her

Information om igangværende reguleringsprojekter

Regulering af Tilløb 1 til Orebjergrenden

Regulering af Tinkerup Å fra Birkedalen til Almevej

 

 

Kontakt

Vandafdelingen

Rådhusvej 3
3200 Helsinge

Tlf: 7249 6000

Digital post til vandafdelingen