Danskuddannelse

Du har ret til danskuddannelse hvis du er flyttet til Danmark og er over 18 år. Formålet er at hjælpe dig med at kunne klare dig på arbejdsmarkedet, i uddannelse, og generelt som borger i Danmark.

  • På danskuddannelsen lærer du at tale, læse og skrive dansk.
  • Med danskuddannelsen opnår du viden omkring kultur og samfundsforhold i Danmark samt viden omkring det danske arbejdsmarked.
  • Danskuddannelsen er et omfattende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrer samt arbejdstagere fra andre lande.
  • Alle tilbydes moduldansk, som er op til 6 moduler.
  • Er du flygtning under selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og skal lære dansk, se mere her.

Udlændinge kan lære dansk på Sprogcenter Nordsjælland i Hillerød.

Sprogcenter Nordsjælland

Sprogcenter Nordsjælland
Milnersvej 41C
3400 Hillerød
72 32 85 00
info@scno.dk 


Du vil automatisk modtage et brev om dine muligheder for danskuddannelse når du har fået dit CPR-nummer.

Hvis du ikke har modtaget brevet inden for 4 uger, skal du kontakte jobcenteret.  

FVU står for Forberedende Voksen Undervisning. Her kan du blive bedre til at læse, skrive og regne. Det er gratis og frivilligt. Du bliver testet før du begynder undervisningen. Hvis du er interesseret i at lære mere dansk, kan du henvende dig på alle landets sprogcentre eller lof.dk

Opbygning

Faget består af fire trin. Du starter på det trin, som passer til dit behov.

FVU-dansk, trin 1

På trin 1 starter du fra begyndelsen med grammatik og stavning.

Du læser og staver korte, enkle ord og tekster. Fx når du:

  • skriver en besked
  • får et brev
  • søger information
  • skal huske tanker og ideer

FVU-dansk, trin 2

På trin 2 arbejder du mere med ordene, lydene og grammatikken i sproget.

Du træner din evne til at:

  • læse og skrive små og længere tekster - på papir og digitalt
  • læse hurtigere og forstå, hvad du læser
  • tage noter
  • bruge et større ordforråd

FVU-dansk, trin 3

På trin 3 arbejder du mere med grammatikken og sammenhængen mellem lyd og stavning. 

Du arbejder fx med

  • at danne og forstå ord
  • forskellige tekster og måder at udtrykke sig på
  • tekster til forskellige modtagere og situationer
  • skriftlig dansk fra ide til tekst

FVU-dansk, trin 4

På trin 4 arbejder du med skriftlig dansk.

Du lærer:

  • Metoder til at forstå faglige tekster
  • Læse- og studieteknik
  • Metoder til at søge information
  • Metoder til at argumentere for synspunkter     

Med en gennemført FVU kan klare dig endnu bedre på jobbet, få mere ud af dagligdagen – eller du kan starte på en uddannelse.

  • Er du udenlandsk arbejdstager eller studerende, er der et depositum på 2.000 kr.

Du kan læse og ansøge om danskbonus på borger.dk

Jobcenter Gribskov

Østergade 62
3200 Helsinge

Telefonnr.: 7249 6000