STIME - Forældrepiloterne

Forældrepiloterne er et forløb til forældre med børn i 0. - 3. klasse, der er udfordret med uro, opmærksomhed eller impulsivitet.

Formålet med forløbet er at give forældrene vejledning, viden og redskaber, der hjælper dem med at ændre vaner og håndtere deres barns udfordringer på nye måder. Forløbet er funderet i velafprøvede metoder.

Fra 7. februar er der lukket for tilmelding til forløb i 1. halvår 2025. Der åbnes op for nye tilmeldinger efter sommerferien.

  • barnet går i 0. - 3. klasse
  • barnets udfordringer er relateret til mindst et af følgende områder: Uro, opmærksomhed eller impulsivitet.
  • udfordringerne medvirker til, at barnet fungerer dårligere end sine jævnaldrende i hverdagen.
  • udfordringerne som minimum optræder derhjemme – men de kan også vise sig i institution, skole og fritid.

Udfordringerne kan f.eks. vise sig ved, at barnet

  • har svært ved at holde hænder og fødder i ro og blive på sin plads.
  • let bliver afledt og ofte ikke gør opgaver eller lege færdige.
  • afbryder og har svært ved at vente på, at det bliver sin tur.

Forældrene skal være motivererede for at

  • få hjælp til løse udfordringer på nye måder for at støtte deres barn.
  • deltage i alle møder og arbejde med sig selv og deres barn under forløbet.

 

  • barnet har adfærdsproblemer, der ikke vedrører udfordringer med uro, opmærksomhed eller impulsivitet.
  • barnet har et væsentligt nedsat funktionsniveau i forhold til for eksempel skolegang og generel trivsel.
  • barnet har ADHD, autisme eller tilknytningsforstyrrelse.
  • barnet har behov for at blive udredt eller behandlet i børne- og ungdomspsykiatrien.

Forløbet foregår primært i grupper med op til otte forældrepar (uden barn) og bliver varetaget af to gruppeledere (mindst en psykolog). Mellem workshops arbejder forældrene på egen hånd med sig selv og deres barn.

Grundforløbet varer omkring 10 uger og består af fire workshops, der 4 til 16 uger senere kan afsluttes med en booster-workshop. Alle workshops varer 2,5 time og handler hver især om følgende:

Workshop 1: Introduktion, det gode samspil, zonen for nærmeste udvikling og læring gennem episoder.
Workshop 2: Visuel støtte, konflikter og fysisk aktivitet.
Workshop 3: Følelsesregulering, sociale færdigheder og forskellige aktivitetsniveauer.
Workshop 4: Afslutning, valgt tillægsemne og planer for fremtiden.
Booster-workshop: Repetition af færdigheder og vejen frem.

Er du interesseret i at deltage i Forældrepiloterne?

Fra 7. februar er der lukket for tilmelding til forløb i 1. halvår 2025. Der åbnes op for nye tilmeldinger efter sommerferien.

Skriv til os via digital post

Husk at angive barnets navn og cpr.-nummer og telefonnummeret på mindst en forælder. Vi vender tilbage snarest muligt med besked om, om vi har en plads på forløbet til dig.

Du er også altid velkommen til at ringe på 72496000, hvis du har spørgsmål.