STIME - Når svære følelses fører til selvskade

Med STIME - Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed​ - tilbyder Gribskov Kommune behandling og vejledning til børn og unge i psykisk mistrivsel og deres forældre. Målet er at sikre, at familierne får hjælp i deres nærmiljø - inden problemerne vokser sig for store.

Hjælp og støtte til positiv forandring

Vi tilbyder et forløb til unge, der skader sig selv. Formålet med forløbet er, at den unge lærer at forstå og håndtere sine følelser på nye og mere hensigtsmæssige måder, så selvskaden bliver reduceret. Forløbet strækker sig over et par måneder og består af otte samtaler med en behandler. Den unge og forældrene taler med behandleren sammen og hver for sig. Der går omkring en uge imellem hver samtale, hvor den unge øver sig på det, der er blevet gennemgået.

Fokus i behandlingen

Den unges udfordringer og oplevelser er udgangspunktet for samtalerne, der overordnet handler om at støtte den unge i at:

  • forstå selvskadens funktion og konsekvenser
  • forstå og blive mere bevidst om sine følelser
  • håndtere sine følelser mere hensigtsmæssigt.

Forløbet er tiltænkt 12-17 årige med tegn på og optagethed af selvskadende adfærd

Tegn på den selvskadende adfærd skal som minimum vise sig ved, at barnet/den unge:

  • Har aktuelle tanker om at selvskade.
  • Mindst en gang inden for de seneste tre måneder har udøvet direkte (ikke-suicidal) selvskade (fx skåret sig, brændt sig, kradset sig til blods, slået sig eller slået en kropsdel ind i noget).

Formålet med forløbet er, at barnet/den unge forstår selvskade og bliver mere bevidst om sine følelser og oplevelser og dermed reducerer den selvskadende adfærd.

For at understøtte samtaleforløbet samt forstærke og vedligeholde en positiv udvikling, er det muligt at inddrage fagpersoner fra læringsmiljøet og barnets/den unges øvrige netværk.​

Du kan læse mere om STIME her

Mere om Når svære følelser fører til selvskade

Tror du, at STIME-forløb kunne være relevant for dig eller dit barn?

Så gå tilbage til denne side og udfyld kontaktformularen: 

Åbent tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel

Åbent tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel

Du er altid velkommen til at kontakte Gribskov Kommune, hvis du har spørgsmål.

Telefon: 72496000 

Skriv til os via digital post

Er du barn eller ung?

Så læs her, hvordan du kan komme i kontakt med os: Din side - for børn og unge.

Her kan du også skrive til os, selvom du ikke har MitID.