Åbent tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel

I Gribskov Kommune har vi forskellige forløb til børn og unge med tidlige tegn på psykisk mistrivsel.

Fælles for forløbene er, at de er til børn og unge, som viser tidlige tegn på psykisk mistrivsel - men hvor udfordringerne ikke er så store, at det kræver mere omfattende støtte eller hjælp fra psykiatrien. Forældrene er en del af alle forløb, men i forskelligt omfang.

Lige nu tilbyder vi følgende forløb:

  • STIME - krop og mad: For børn og unge mellem 10 og 17 år, hvor tanker om krop og mad fylder for meget
  • STIME - selvskade: For børn og unge mellem 12 og 17 år, som skader sig selv
  • STIME - forældrepiloterne: For forældre til børn mellem 6 og 10 år, der har udfordringer med uro, opmærksomhed og impulsivitet (gruppeforløb)
  • Modighedsdetektiverne og Tankeagenterne: For børn og unge mellem 8 og 17 år, hvor bekymringer og angst fylder for meget (gruppeforløb)

Du kan læse mere om de forskellige forløb længere nede. 

På de individuelle forløb er der løbende ledige pladser. På gruppeforløbene vil der være noget ventetid, fordi vi skal samle et hold, før vi kan starte.

Er du interesseret i et af vores forløb til børn og unge i tidlig psykisk mistrivsel?

Så udfyld en af formularerne her: 

Til dig, der er forælder til et barn eller en ung i psykisk mistrivsel (uanset alder), og som henvender dig på vegne af barnet/den unge og familien

Til dig, der er barn eller ung på 15 år eller derover, og selv ønsker at henvende dig

Når du har udfyldt og sendt formularen, kontakter vi dig snarest muligt til en telefonisk forsamtale. Til forsamtalen finder vi sammen ud af, om et af forløbene kunne være relevant for dig/jer - eller om vi kan hjælpe dig/jer på andre måder.

Hvis du har spørgsmål, er du også altid velkommen til at ringe på 72 49 60 00.

STIME-forløb

STIME er forskellige behandlingsforløb til børn og unge med tidlige tegn på psykisk mistrivsel. I Gribskov tilbyder vi aktuelt tre forløb, som du kan læse mere om her:

STIME - Når svære følelser fører til selvskade

STIME - Når tanker om krop og mad fylder for meget

STIME - Forældrepiloterne

Modighedsdetektiverne og Tankeagenterne

Forløb til børn og unge, hvor bekymringer og angst fylder for meget, og deres familier. Du kan læse mere om de to forløb her:

Modighedsdetektiverne og Tankeagenterne

Andre muligheder for hjælp og støtte

Der er mange måder, vi kan hjælp børn, unge og familier på. En del af dem kræver dog en socialfaglig vurdering fra en socialrådgiver. Hvis du vil i kontakt med vores socialrådgivere, kan du læse mere her: Er du bekymret for et barn eller en ung?

Hvis du selv er under 18 år, vil vi anbefale dig at besøge Din Side: Din Side - til dig, der er under 18

Viden om psykiske lidelser hos børn og unge

Hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center under Region Hovedstaden kan du finde informationsmateriale om diagnoserne ADHD og ADD, angst, autisme, depression, OCD, selvskade og spiseforstyrrelser. Der er både film, uddybende oplæg, tips og tricks og materiale til at printe.  

Viden om - Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center