Hvad kan jeg spørge om?
Du kan spørge om alt, stort eller småt som relaterer sig til børn og unge mellem 0 og 18 år. Det kan f.eks. handle om skole, dagtilbud, fritidsliv, familien, sundhed eller personlige spørgsmål. Alt sammen med udgangspunkt i barnets eller den unges udfordringer.
De professionelle i caféen kan give unge sparring og rådgivning om f.eks.:
- Mobning
- Rusmidler
- Hvis forældre drikker for meget
- Selvværd
- Graviditet
- Prævention
- Eller noget andet der er kan være svært at tale om
De professionelle i caféen kan give forældre sparring og rådgivning om f.eks.:
- Familieplanlægning
- Forældrerollen
- Barnets reaktion på en skilsmisse
- Søskende-konflikter
- Tackling af udfordringer med sine børn
Alle spørgsmål behandles fortroligt og caféens fagpersoner skriver ikke noget ned.
Hvem kan jeg tale med?
I caféen sidder der fast en psykolog og en socialrådgiver.
Når du besøger caféen skal du være opmærksom på:
- at fagpersonerne i caféen kan give dig sparring, men de kan ikke iværksætte indsatser herudover.
- at fagpersonerne i caféen har skærpet underretningspligt. Dvs at de har pligt til at underrette myndigheden på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særligt støtte.
Hvor finder jeg caféen?
Du finder rådgivningscaféen på uddannelsescentret i Helsinge
Ridebanevej 1, lokale 7, 3200 Helsinge
Åbningstid og tidsbestilling
Caféen har åbent hver torsdag fra kl. 15-17, undtagen i skoleferier og på helligdage. Du kan møde op uden forudgående aftale i caféens åbningstid fra kl. 15-15.30.
Eller du kan inden kl. 12.00 på dagen kontakte Gribskov kommunes Call-center på 7249 6000 for at bestille tid til kl. 15.30-16.15 eller til kl. 16.15-17.00.
Tidsbestilling foregår på tlf. 7249 6000