Afgørelse om endelig vedtagelse af Lokalplan 327.05 for Kongebakken i Esbønderup

17-03-2025

Gribskov Kommune har den 17.03.2025 endeligt vedtaget Lokalplan 327.05 for Kongebakken i Esbønderup.

Se den digitale version af Lokalplan 327.05

Se pdf af lokalplanen fra plandata

Med lokalplanforslaget skabes der planmæssigt grundlag for et boligområde til rækkehuse i 4 klynger, med plads til ca. 100 boliger med i alt 25 rækkehuse pr. boligklynge opført i en etage, samt et fælleshus.

Lokalplanen har til formål at muliggøre byggeriet, samt at fastlægge intern boligvej, parkering og fælles grønne arealer i klyngerne, tillige med den landskabelige bearbejdning med overgang til områderne udenfor lokalplanens område, og anlæg til håndtering af regnvand.

Planforslaget har været fremlagt offentligt i perioden fra den 19.12.2024 til 13.02.2025. Kommunen modtog i den forbindelse 5 høringssvar.

Behandling af høringssvarene kan ses i denne hvidbog 

En samlet oversigt over alle høringssvar i deres fulde længde kan ses hér

Klagevejledning

Gribskov Kommunes afgørelse kan påklages til Planklagenævnet.

Hvad kan du klage over?

Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald.

Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58-62. Dvs. at du fx. kan klage over afgørelser, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller planbestemmelser, eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler. Du kan derimod ikke klage over, at du er uenig i kommunens beslutning. Det er Planklagenævnet, der vurderer, om din klage omfatter et retslig spørgsmål.

Du kan påklage afgørelsen inden 4 uger fra den dag afgørelsen annonceres på kommunens hjemmeside.

Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Planklagenævnets klageportal

Ønsker du at klage, sker det gennem Planklagenævnet efter Lov om Planklagenævnet (lov nr. 1658 af 20. december 2016). Du skal sende din klage til Planklagenævnets klageportal som findes via https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/. Du kan også finde Klageportalen via www.borger.dk eller www.virk.dk.

Efterfølgende kommunikation om klagen sker også gennem Klageportalen.

Du logger på Klageportalen med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Gribskov Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Gribskov Kommune. Gribskov Kommune videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget på www.naevneneshus.dk

Planklagenævnets afgørelse kan der kun klages over til domstolene. Dette skal ske senest 6 måneder efter, at nævnets afgørelse er truffet, jf. Planlovens § 62, stk. 1.