Endelig vedtagelse af Lokalplan 532.01 for parkeringsplads ved stranden med tilhørende miljøvurdering

08-07-2024

Gribskov Kommune har den 8. juli 2024 endeligt vedtaget Lokalplan 532.01 for parkeringsplads ved stranden med tilhørende miljøvurdering og sammenfattende miljøredegørelse.

Se den digitale version af Lokalplan 532.01 hér

Se pdf af lokalplanen fra plandata hér

Se miljøvurderingen og den sammenfattende miljøredegørelse hér

Lokalplan 532.01 er udarbejdet med henblik på at skabe de planmæssige rammer for "Musik i Lejet" i Tisvildeleje, men lokalplanens primære formål er, at understøtte og fastholde den daglige anvendelse, der foregår hele året. Områdets hovedanvendelse er fortsat at fungere som parkeringsplads for strandgæster og andre der besøger området og at skabe de fysiske rammer for at de besøgende får en god oplevelse, f.eks. ved at de har mulighed for at parkere, handle i Kiosken og benytte Naturrums faciliteter. Samtidig er lokalplanen med til at bevare de landskabelige sammenhænge, bl.a. ved at begrænse byggeri og  beplantning, så udsigten til landskabet og vandet fastholdes

Planforslaget og miljørapporten har været fremlagt offentligt i perioden fra den 13.05.2024 til den 10.06.2024. I høringsperioden er der indkommet 55 høringssvar.

Behandling af høringssvarene kan ses i denne hvidbog

En samlet oversigt over alle høringssvar i deres fulde længde kan ses hér

Klagevejledning
Kommunens beslutning om at vedtage planen endeligt kan påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Beslutningen kan påklages inden 4 uger fra den dag afgørelsen annonceres på kommunens hjemmeside. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
En evt. klage skal indgives via Klageportalen, ved at logge på med dit NemID på Planklagenævnets hjemmeside https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/
På siden finder du mere information om, hvordan man klager.

Hvis du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900,- kr. for privatpersoner og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Gribskov Kommune. Hvis Gribskov Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen. Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Du kan læse mere om muligheden for at blive fritaget for at benytteklageportalen på Planklagenævnets hjemmeside.
Planklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativmyndighed.
Planklagenævnets afgørelse kan kun klages over til domstolene senest 6 måneder efter, at nævnets afgørelse er truffet, jf. Planlovens § 62, stk. 1.